Den unge, danske pianist, Lucas Forchhammer, har spillet klaver hele sit liv. Dette skyldes, at strengeinstrumentet altid har været en del af hans liv, så der har været rig mulighed for den unge nordsjællænder at udforske klaverets muligheder. Han prøver blandt andet kræfter med den mere klassiske eller filmiske musik, mens han også viste en jazzet side, da han medvirkede i en KLVR Session. Her spillede han de to numre, ’Oktober’ og ’Chasing Ghosts’, som du kan se i afspilleren ovenover.

Vi har stillet den unge og kreative pianist nogle spørgsmål omkring hans forhold til klaveret.

Christensen Piano: ”Hvornår startede du med at spille klaver?”

Lucas Forchhammer: ”Jeg er vokset op med et klaver lige midt i dagligstuen, og det er blevet brugt flittigt hele mit liv. Jeg startede med at gå til klavertimer, da jeg var syv år. Mine ben kunne vist lige akkurat nå pedalerne. Jeg kan stadig tydeligt huske min første time, og jeg kan huske, at det fangede mig helt vildt, lige fra starten. Den første sang jeg lærte af min lærer var “Night Train” – en god gammeldaws 12-takters blues i C-dur.”

CP: Hvem/hvad inspirer dig og dit klaverspil?”

LF: ”Jeg bliver inspireret af at møde dygtige folk. Selvom mit klaverspil ofte foregår for mig selv, betyder det meget for mig at omgås andre mennesker, der er passionerede og dygtige omkring det, de gør. Mange af mine venner er utroligt talentfulde musikere, og jeg bliver altid inspireret af at være sammen med dem. Jeg føler bestemt, at det gavner mig at omgås folk, der på den ene eller anden måde er bedre til deres håndværk, end jeg selv er. Det giver en lyst til at arbejde hårdere mod ens mål, og man får lyst til selv at præstere bedre. Ikke på sådan en jaloux “nu skal jeg bare vise jer”-agtig måde, men fordi andre folks passion smitter af på en. Det er en stor inspiration for mig.”

CP: ”Hvad er det bedste eller det vigtigste, du har lært om klaveret?”

LF: ”Hm… hvad er det bedste jeg har lært om klaveret? Det er sgu ikke sådan lige til at svare på. Hvad er der at lære om klaveret? Det er vel nok forskelligt alt afhængig af, hvem man spørger.”

”Når jeg sætter mig ved klaveret, er det altid som at komme hjem til en gammel ven. Der er en genkendelsens glæde hver eneste gang. Men grunden, til at jeg har lyst til at sætte mig og spille, er jo, at der trods genkendeligheden altid er uendeligt nye muligheder for udforskning og fordybelse. På en måde kan der godt være en stor ydmyghed forbundet med at sidde og vide, at man kun har udforsket en lillebitte brøkdel af, hvad der er af muligheder inden for de 88 tangenter. Alt det uberørte terræn, der bare venter på at blive undersøgt og eksperimenteret med. Der er altid noget nyt at lære.”

CP: ”Hvad gør klaveret unikt?”

LF: ”Tja, det er vel nok et godt spørgsmål. Det er vel bl.a. unikt, fordi vi hele tiden finder nye måder at bruge det på. Selvom folk har spillet klaver i et utal af år, får folk stadig nye idéer til at bruge det hele tiden.”

CP: ”Hvordan arbejder du med dine klaverstykker? Har du dogmer, når du arbejder, eller sker det bare?”

LF: ”For mig er der stor forskel på at øve og på at skabe musik. I øvningen ligger der i sagens natur altid en eller anden bevidst tankeproces bag. Det kan du kalde dogmer, eller hvad du vil. Jeg kan da f.eks. godt finde på at øve mig i at improvisere inden for en bestemt afgrænsning for bevidst at blive bedre til specifikke ting.”

”Når jeg skaber musik for musikkens skyld, og ikke øvningen, er det i langt højere grad noget, der sker i øjeblikket. Selvfølgelige kommer det hele ikke bare af sig selv på en gang, men det er bestemt en meget intuitiv proces. Jeg vil ikke sige, jeg har nogen dogmer, når jeg arbejder med musikken på den måde, som jeg gør.”

CP: ”Hvad ville du give videre af råd til andre pianister?”

LF: ”Glem aldrig at lege!”

Lucas er modtager af Hillerød Kommunes Musikpris 2015 som tak for hans indsats for byens musikalske liv. Følg med i Lucas musikalske værker på hans Soundcloud eller Facebook, hvis du har lyst til at høre mere af hans musik.